6. klasse besøger det vietnamesiske buddhistiske tempel
i Odense onsdag d. 24. februar
Øster Åby friskole har 2 skolebusser som man kan booke. Derfor har de også 2 buschauffører. Busmændene hedder Jan og Torben. Derfor kan skolens klasser nemt komme ud på ture.
Vi er på vej til Det buddhistiske Tempel i Odense, onsdag d. 24. februar.
Her er vi på vej ind i templet. Man må ikke have fodtøj på, så vi tog dem af, inden vi gik ind.
Templet er en ny bygning. Det er en bestyrelse der ejer det buddhistiske tempel.
Lotusblomsten er også et symbol på genfødsel. Buddhisterne tror på genfødsel. Når man kigger ind i en lotusblomst, bærer den allerede frøene i sig.
Man hilser på hinanden ved at folde hænderne som knoppen på en lotusblomst! Det viser gensidig respekt.
Alle buddhaerne havde hver sit navn og nummer. De hang inde i det nye tempel. Der var 162 buddhaer. De var rigtig flotte. Munken havde købt dem ude i Østen i Vietnam.Der findes mange forskellige buddhaer. Hver figur fortæller om væsentlige begivenheder i Buddhas liv.
Buddhisterne holder kinesisk nytår engang om året. Det er omkring 14 dage efter den første fuldmåne. Når de holder nytår pynter de med blomster. Buddhister går meget op i dekorationer og pynter med blomster til de fleste lejligheder.
Over indgangen hang der to drager over døren. Man kan svagt se dem. Vi anser drager som stygge fabeldyr. Men i buddhismen er drager dyr, der beskytter templer og folk.
Der var to store figurer i templet, som beskyttede templet mod onde ånder, men de betød også lykke. Den ene var glad, og den anden var sur. Det her er den sure figur. Der er mad og blomster på bordet hvor figuren står. Maden er offergaver.
Da munken slog på klokken, fik nogle af os et "mindre chok " Det var en rimelig høj lyd.
Munken går i seng klokken 24:00 og står op klokken 4:30. Han ejer ikke templet, men han bor i det.
Han har boet i Danmark siden 1987. Det vil sige at han har boet her i 33 år. Han er uddannet som sygplejeske på Odenses hospital. Han har været på 22 pilgrimsrejser.
Der er et lille rødt nazitegn på buddhaens bryst, men de er ikke nazister. Tegnet hedder svastika og betyder lykke. Tegnet blev opfundet lang tid før Hitler, og det blev også brugt i vikingetiden.
Her har vi en skål med pinde i. Det er røgelsespinde. Man kan sætte ild til dem, og så står de lige så stille og oser. På den måde man kan mindes en død person. Lugten er også med til at gøre luften ren for dæmoner.
I det nye tempel var der sat store udsugningskanaler op til at lede den parfumerede duft ud.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar